BalanceKUNST – mere balance og mindre stress

(klik på linket for printvenlig version – BalanceKUNST – mere balance mindre stress )

Aldrig tidligere er udviklingen gået så stærkt. Vi implementerer nye metoder og værktøjer i et stadig stigende tempo. Den globale hverdag betyder, at flere og flere oplever nødvendigheden af  også at ”være på” i fritiden. Det kræver sin mand – og kvinde, og nogle specifikke værktøjer, der hjælper til at bevare balance og overblik i en kompleks verden.        Det er dét, kurset handler om.

Vi kommer bredt omkring i de to dage. Kurset formidler viden og metoder, der bl.a. er baseret på den nyeste videnskab om hjernen, men også metoder hentet fra urfolks visdom. Vi sætter bl.a. fokus på tankemønstre, foretrukken adfærd, kommunikation og meget mere.

Workshops, øvelser og individuelle refleksioner hjælper den enkelte deltager til at vælge, hvilke metoder, den enkelte ønsker at implementere i sin hverdag.

 Dit kursus udbytte:

  1. Kendskab til stress symptomer, stress adfærd, risikogrupper og risiko adfærd.
  2. Viden om typiske stressfælder og metoder til at undgå, reducere eller eliminere dem.
  3. Metoder til at se bekymringer og frygt i øjnene og vende dem til et solidt beslutningsgrundlag.
  1. Viden om, og metoder til at få mere overskud og energi i hverdagen eller til at genskabe balance.
  2.  Øvelser til at vælge og fastholde fokus og opnå fysisk og mental afslapning

Kurset består af to kursusdage, der afholdes med 2-3  ugers mellemrum, så der er rig mulighed for at implementere de første forandringer efter første dag.

Kurset er bl.a. bygget på viden og erfaringer samlet i mine bøger Håbets Kraft og Med Små Skridt” samt mine erfaringer fra mine stress forebyggende kurser, workshops, temadage  og coaching.

Underviser

Inge Madsen NLP Master Practitioner og coach, HD (A)

 

 

Inge Madsen

Inge Madsen

Coach, stresscoach, workshop's, kurser & foredrag.
(klik på mit navn og se mere om min baggrund)
Inge Madsen

Latest posts by Inge Madsen (see all)