Inge Madsen

Stress coach og foredragsholder

Inge Madsen – Stress coach, kursus og foredragsholder

Når det blæser, bygger nogle mennesker læhegn,
mens andre bygger vindmøller.

Et kinesisk ordsprog, jeg har gjort til mit eget. For uanset hvad, der sker, kan vi vælge, hvordan vi vil tackle det.

Når vi tager ansvar for vores eget liv og bruger tid på at finde ud af, hvad der er vores værdier, og hvad vi vil have ud af livet,  og søger at opnå det, lever vi. Når vi lader andre mennesker eller begivenheder styre vores liv, kæmper vi for at overleve. Hvad gør du? Lever du – eller overlever du?

Når vi ændrer vores tanker og adfærd, ændrer vi vores liv!

Det er der utallige beviser på. Som coach er det min mission at hjælpe dig til at finde ud af, hvad du evt. kan ændre for at skabe de forandringer, du ønsker.

Mit livs største udfordring var at blive syg af depression tilbage i 2003. At “tage imod” udfordringen og  skridt for skridt at bevæge mig i retning af det, jeg ville, i stedet for at gå den vej, jeg ikke ville, er et af mit livs største sejre.

Det har også fået mig til at indse, at det, at være på vej mod det, man ønsker, er at opfylde en del af målet.  At vide, at man er i proces. Derfor er det vigtigt at nyde hver øjeblik – hvert skridt på vejen. For hvert skridt er en lille sejr!

Min proces fylder mig også med taknemmelighed: Når jeg kigger mig over skulderen og ser på mig selv fra dengang og til i dag. Jeg er et af de mange beviser på, at vi kan ændre vores liv, hvis vi ændrer vore tanker.

Derfor kan jeg også tillade mig at sige, at jeg ved, hvordan man kan vende den negative spiral og vende svaghed til styrke.  Jeg har gjort det for mig selv, og efterfølgende for  de mange mennesker, jeg har arbejdet med.

Min bog Med Små Skridt er min ”master degree”, som et venligt menneske på min vej mindede mig om. Min cd med visualiseringsøvelser er et godt redskab og med bl.a. NLP og EFT i bagagen, er jeg klar til at hjælpe dig – med at hjælpe dig selv.

Derfor er mit motto: Fra tanke og handling til forvandling.

I 2012 afsluttede jeg et 1-årigt forsøg med en gruppe depressive. Forsøget gav fantastisk flotte resultater jvf. psykolog Johanne Bratbo, der fulgte projektetpå sidelinjen. Efterfølgende har jeg gennemført et lignende projekt for Jobcenter Hillerød.

Resumé af CV for Inge Madsen, coach, formidler og forfatter 

Certificeret NLP Master Practitioner & Coach
Certificeret EFT Practitioner  (level 1, 2 og 3)
Certificeret i Silva Metoden
Certificeret i Extended DISC Person Analyse og Makkerpar Analyse

Jeg har arbejdet som underviser, kursusleder og coach siden 2004, og startede som selvstændig i 2009.

Frivillig coach i FrivilligCenter Helsinge siden 2009

Tidligere: HD(A) og jobs som projektleder, produktchef, marktingchef hhv. i reklamebranchen, i dagligvarebranchen og i mediebranchen.

Vil du vide mere, så ring 26 13 53 75 eller send en mail til kontakt@ingemadsen.dk

Inge Madsen

Inge Madsen

Coach, stresscoach, workshop's, kurser & foredrag.
(klik på mit navn og se mere om min baggrund)
Inge Madsen

Latest posts by Inge Madsen (see all)