Min baggrund er alsidig
Min mission
Til tider mister vi overblikket pga. vores egne tanker! Altså alle de formodninger, bekymringer og den frygt vi til tider lægger oven på selve situationen eller problemet.
Man kan sige, at vores egne tanker ofte er vores egen værste fjende. Det kan vi heldigvis gøre noget ved. Siden jeg startede som coach for 20 år siden, har jeg derfor arbejdet med tanker – med vores mindset.
Min mission er at hjælpe mine klienter til at styrketræne deres mindset, så de bliver robuste og er i stand til at agere med overblik i en foranderlig verden – også når der er modvind. At kunne skelne mellem vilkår og udfordringer og at forebygge og håndtere stress med værktøjer OG med et støttende mindset.
Skal vi implementere nye vaner, skal det være let og effektivt. Ellers holder det ikke i længen! Derfor er det også min mission at finde og formidle enkle vaner og øvelser, der er lette at implementere, og som skaber eller genskaber en indre robusthed og ro.
Mine uddannelser og erfaring
Jeg er NLP Master & coach og er desuden uddannet som EFT terapeut (som bl.a. handler om forløsning af følelser og traumer) og har en del ”business” certificeringer samt uddannelseserfaring i bl.a. Extended DISC personprofil, kommunikation og – naturligvis forebyggelse af stress.
Med baggrund i en HD eksamen, arbejdede jeg i mere end 20 år med kommunikation og markedsføring i reklamebranchen, i dagligvarebranchen og i medieverdenen. Alle mine erfaringer herfra er guld værd i mit arbejde som coach, fordi jeg kan relatere mig til mange af de problemstillinger, der er i erhvervslivet – både som menneske og som virksomhed.
Praktiske erfaringer
Inden jeg startede som selvstændig i 2008, arbejdede jeg i to forskellige virksomheder som coach og underviser.
Min erfaring som coach er bred – fra ledere og medarbejdere i større virksomheder til unge utilpassede med diagnoser. Her kan du se, hvem jeg bl.a. har arbejdet med.
Jeg har også undervist i og holdt foredrag om at forebygge og håndtere stress i alle årene. Og gør det stadig.
Passion og vision
Videnskaben har for længst bevist, at vores tanker påvirker både vores helbred og liv. Sådan er det!
Jeg håber, jeg får lov til at hjælpe dig til at bruge den viden mest konstruktivt – og få endnu mere ud af dit liv.