Hvad er du værd?

Af Inge Madsen, coach og forfatter

Øhh, hvad mener du? Tænker mange nok i første omgang. Men faktisk er der rigtig god mening i spørgsmålet – og den kommer lidt længere nede. Først lidt baggrund:

Langt de fleste af os bøvler til tider med vores selvværd. Når livet uddeler lussinger i form af fx opsigelser, skilsmisse, eller vi dumper en eksamen eller på anden måde bliver ramt rigtig hårdt, rammer det os dér, hvor det gør allermest ondt – vores selvværd. Måske er jeg bare ikke god nok, siger vi måske os selv.

Faktisk er selvværd et af de temaer, der kommer igen og igen i mange forskellige forklædninger, når jeg coacher. Klart nok, for når vi bliver slået ud af kurs og begynder at tvivle på os selv og måske endda begynde at bebrejde os selv, får det ufattelig mange følgevirkninger. Familie, venner og måske kolleger oplever måske, at ”lunten” er blevet kortere, at smilet er blevet noget stift, og at energien er faldet væsentligt. Og det er trist – og unødvendigt.

Når vi begår fejl – og det gør vi alle sammen – må vi konstatere at ”sket er sket og står ikke til at ændre”. MEN vi kan overveje, hvad vi kan gøre for at undgå at begå den samme fejl igen. På den måde bliver vores ”fejl” til en erfaring, og på den måde kan vi undgå at slå os selv i hovedet og miste selvværd.

Vores selvværd er vores kerne. Det der gør, at vi tør være den, vi er hver især. At vi tør sige vores mening på en måde, hvor vi respekterer andre og anerkender dem, selvom vi måske ikke er enige. For når vi accepterer, at vi har en mening og andre måske har en anden OG investerer energi i at lytte til det modsatte synspunkt, kommer der måske noget helt tredje og meget bedre ud af samtalen. Men det kræver gensidig respekt: Vores holdning til det andet menneske skal være: Vi er godt nok uenige, men lad mig høre, hvad der har fået dig til at have den mening, du har. Den holdning kræver selvværd. At man ved, at det man selv tænker er gennemtænkt, men at der måske er vinkler, man ikke lige har fået med i sine overvejelser. Det åbner for en dialog – altså at vi i stedet for at smække vores holdninger op som endegyldige sandheder accepterer, at det, der er sandt for mig, ikke behøver at være det for dig, fordi vi ser på verden med forskellige øjne. Det kræver selvværd.

For tiden er der megen debat om selvudvikling og om, at det bare er en indtægtskilde for ”selvbestaltede coaches”, men det er jeg uenig i. For hvad er selvudvikling – og kunne vi måske netop bruge selvudviklingen til at styrke vores selvværd?

Selvudvikling er at udvikle vores kompetencer og evner – også de sociale. Altså at vi bruger de medfødte evner vi har så bredt som overhovedet muligt – OG at vi tilegner os egenskaber, som vi måske ikke har fået med i vores opvækst, men som vi synes vil være er hensigtsmæssige i vores sameksistens med andre.

Og her kommer det, jeg mener er gået galt i debatten: Selvudvikling er ganske vist udvikling af den enkelte, men det er på en måde, der gør den enkelte bedre til både at tage vare på sig selv og samtidig finde sin plads – sit ståsted – sine værdier, og dermed bevare sit selvværd.

Selvværd har intet at gøre med erhverv, indkomst, afstamning eller lignende. Selvværd at bevare og udbygge den kerne af menneske, vi alle sammen har, fordi netop dén er kimen til, at vi tør gøre noget, vi ikke har gjort før, men som vi gerne vil. Hvad dét er, er forskelligt fra menneske til menneske.

Selvværdet kommer måske til udtryk i en overbevisning om at ”jeg finder altid en løsning”, eller ”hvis det går galt, finder jeg bare på noget andet”. Overbevisninger som dem giver en indre ro og tiltro til, at man nok skal klare den. At man stoler på sig selv og sin egen evne til at overleve.

Der skal ikke meget fantasi til, hvor stor en forskel det vil gøre for et menneske i stedet at have overbevisninger som ”det finder jeg aldrig ud af” eller ”det kan jeg ikke” eller ”det går bare galt”. Selvværdet og dermed troen på egne evner og vilje til at gennemføre er saboteret på forhånd.

Selvværd er noget, vi har som følge at det, vi har selv har gjort og tænkt om os selv, og de værdier vi har samt det andre mennesker har sagt til os gennem hele livet, og som vi vælger at tro på.

Selvværd er den værdi vi tillægger os selv. Selvværd er noget der kommer indefra – ikke noget andre mennesker kan give dig. Uanset hvor meget anerkendelse, du får fra andre mennesker: Hvis ikke du føler det er rigtigt, og du derfor ikke tager den til dig, får det heller ikke dit selvværd til at vokse!

Selvværd handler også om modsætningen mellem at være og gøre. Når vi ER noget, føles det helt ind i sindet. Når sindet og det vi gør, er i overensstemmelse, virker det ægte. Vores kropssprog vil automatisk følge med for der er overensstemmelse mellem vores følelser og det, vi gør.

Omvendt, hvis vi gør noget, som vi ikke føler for, bliver vores kropssprog utydeligt og forvirrende og det kommer til udtryk i MÅDEN, vi gør tingene på. Eksempel: har du nogen sinde dæmpet en vrede eller afsky for så at prøve at ”spille venlig”? Eller har du før fx et møde tænkt at det her ikke kommer til at virke, men at du da vil prøve at gøre dit bedste?

Men fælles for os alle er, at det ikke nødvendigvis er at springe ud i faldskærm i 5 km højde, men at det netop er, at turde være den man er, turde udvikle sig i den retning, man føler er den rigtige, turde give slip og elske og værdsætte mennesker. Det kræver mod.

Selvværd er altså ikke at gøre det, andre synes er imponerende eller fascinerende, hvis det er for at få andre menneskers anerkendelse eller beundring. Selvværd er at finde den gyldne kerne inden i sig selv og lade den vise vej til det liv, men føler er det helt rigtige. At man ligefrem kan mærke, at dette er det helt rigtige for mig at gøre.

Selvudvikling handler altså om, at vi både finder dét i os selv, der sætter os i stand til at leve på en måde, så vi udtrykker det, vi føler vi er – OG at vi samtidig finder en måde at gøre det på, der tager hensyn til andre mennesker.Begge dele er alfa og omega for at vi kan have et godt liv – uanset alder, politisk ståsted osv. For kan vi ikke føle os som ”medlem” af en social gruppe, bliver vi ensomme og isolerede. Ved vi ikke, hvad der er vigtigt for os, risikerer vi at leve et helt liv på de præmisser andre sætter – og så risikerer vi at blive syge.

Værdi som menneske

Dit selvværd er en fin balance mellem dig, dine værdier, behov og viljen til at finde balancen mellem dem, og de behov og værdier andre har. Altså en balance mellem at tage hensyn til sig selv OG til andre.

Føler du, at du har en god balance mellem at være dig selv og være noget for andre, vil du sandsynligvis både sove godt og være glad for livet. Det er ikke tilfældet, hvis balancen er tiltet – uanset om det er fordi du kun tænker på andre, eller fordi du kun tænker på dig selv.

Så accepter dig selv, som du er! Glem alt om dine bumser, deller, ordblindhed, stress, fysiske eller psykiske handicap osv. få øjnene op for det, du kan – i stedet for at lade dig begrænse af det, du ikke kan. Når du fokuserer på det, du kan, bliver du bedre og bedre. Alle er gode til noget – ingen er gode til alt!

Så hvad er du god til? Hvad kan du rigtig godt lide at gøre? Hvad får dit hjerte til at synge, og din sjæl til at danse, hvis jeg må formulere det lidt poetisk. Svarene på de spørgsmål er det, der gør dig til et glad menneske med et selvværd, der giver overskud til både dig selv og andre.

Så selvudvikling er i virkeligheden at finde ud af at leve livet, så man er glad for livet – hver dag. At vide, at alle mennesker er noget værd, alle har muligheden for at støve sit selvværd af. For hver forandring vi beslutter os for, og som vi gennemfører, vil selvværdet vokse. Også selvom det er en lille forandring. Bare den kommer indefra dig.

På et tidspunkt havde jeg en klient, som følte stress i hverdagen, men som ikke havde tid til at gøre den store indsats, fordi han både havde et krævende job og en familie med børn. Som så mange andre startede han dagen med at tænde for TV’et, og når han skulle køre på arbejde startede radioen i det øjeblik, han startede for motoren. Jeg foreslog ham at starte dagen uden at tænde for TV’et, og lade være med at tænde radioen i bilen, med mindre han virkelig havde lyst til at høre radio. En let måde at gøre det på er, at slukke radioen, inden du slukker for motoren i bilen. På den måde bliver radioen et tilvalg og ikke bare en ”støjsender”. Det blev en lille forandring, der skabte en helt anden og rolig morgen med snak hen over den fælles madpakke smøring. En lillebitte forandring, der gav en positiv effekt for en hel familie og en mand, der følte sig klar og havde overskud, når han kom på arbejde.

Derfor: Forandring behøver ikke være kompliceret eller kræve en hel masse for at virke. Faktisk er der rigtig meget, vi kan gøre for at skabe mere ro og overblik i hverdagen, og som også påvirke vores selvværd.

Måske er du endnu ikke dér, hvor du gerne vil være i din personlige udvikling. Men har du truffet en beslutning om at forandre noget, er du i proces – du er på vej mod dit mål, og du kommer tættere og tættere på for hver dag. Dét er en vitaminindsprøjtning for både selvværd og livskvalitet. Og så er der ingen bivirkninger!