Senior Coaching

Længe leve livet

Da du stiftede familie, var det en helt ny virkelighed, du åbnede op for. Du måtte ganske enkelt skabe en ny hverdag, for ellers hang det ikke sammen.

Som senior er du i samme situation – dit liv går ind i en ny fase. En ny virkelighed: Du får nye muligheder – og begrænsninger. Det betyder, at du med fordel kan kigge på dit liv og vurdere, om du bruger din energi, evner og menneskelige egenskaber på den bedste måde. Eller du fortsætter med at gøre, som du har gjort de sidste mange år. Uden egentlig at vurdere, om det er det, du vil.

Når vi ikke føler, at vi lever op til det, vi kræver af os selv, skælder vi ud på os selv. Det er skidt. Og uretfærdigt! Det er trods alt livets gang at blive ældre og ikke kunne det, man kunne, da man var i 30’erne og 40’erne. Til gengæld kan vi noget andet – erfaring og mere tålmodighed.

Senior Coaching er en samtale om din liv og din fremtid. For uanset om du er 50 eller 70 er livet langt fra færdigt. Du har en solid livserfaring og børnene er flyttet hjemmefra. Det giver nye muligheder. Men får du øje på dem?

Hvad er det, du gerne vil bruge resten af dit liv på? Specielle rejser, fordybelse i et emne eller …. Det er nu, du kan realisere det, du ønsker at opleve. Det er nu, du kan opleve den tilfredsstillelse det er stadig at kunne bruge dig selv, din energi og din kærlighed til livet på en måde, der skaber glæde både for dig og dine omgivelser. Måske på en anden måde end tidligere. Senior coaching hjælper dig til at finde ind til det, du tænker vil skabe mere liv i dit liv. Ikke nødvendigvis mere aktivitet, men mere livsglæde.

Hjælpen er nær

Samtalerne giver dig en refleksion og åbner op for at se muligheder og endda for at lægge en plan for at opnå dem. Du får også materialer, der kan støtte dig undervejs: videoer eller specielt indtalte guidede meditationer. Det, lige netop du har behov for, til at hjælpe dig til at leve det senior liv, du ønsker.

Senior Coaching giver dig mere liv i livet, og hjælper dig til at føle dig tryg i en kaotisk verden. Du ved, hvad du står for. Du ved hvad dine værdier er, og hvilken vej du vil på dette tidspunkt i dit liv. Du ved, hvad du vil give slip på, og hvad du vil lukke ind.

Alt sammen fordi du har fokuseret på det og bevidst truffet de beslutninger, der er rigtige for dig i denne fase af dit liv.

Ring 2613 5375 og hør mere.

eller skriv til kontakt@ingemadsen.dk